
Attraktiv mulighed for klubtøj
Takket være endnu et veloverstået Bogenseløb med en god økonomi samt et par gode sponsortilskud derudover, er det med stor glæde, at vi nu kan tilbyde vores medlemmer mulighed for køb af klubtøj til helt forrygende priser.
Vores tanke er, at vi med klubtøjet har bedre mulighed for at signalere det fantastiske fællesskab, som vi har i klubben, når vi er ude til forskellige løb og arrangementer i klubben i det hele taget. For at skaffe medlemmerne denne attraktive mulighed, vil der “kun” være mulighed for at bestille tøjet 1-2 gange årligt. Dermed kan vi købe større ind og samtidig undgå løbende opstart af tryk m.v.
Lidt om tøjvalget
Vi har i samråd med vores gode lokale samarbejdspartner Sportigan i Bogense, valg at “løbe” med kvalitets-serien “Rush” fra Craft. Farven er en tidløs lys blå farve. Det er en meget brugt model til klubtøj, og derved har vi størst mulig fremtidig leveringssikkerhed i den valgte farve m.v. Det er en rigtig fin kvalitet, som holder form, farve m.v.
Prisen på grisen
Takket være vores sponsorer – ikke mindst Bogenseløbet – kan vi tilbyde medlemmerne tøjet til en helt ekstraordinær pris. Konceptet er, at man som minimum skal vælge enten en T-shirt eller en singlet. Hvis man har lyst, og plads i klædeskabet, kan man frit vælge flere af tingene. På T-shirt og Singlet giver vi – hold nu fast – et tilskud på mere end 80% af den vejledende udsalgspris i håbet om, at så mange som muligt vil være med. På løbejakken er tilskuddet 60%.
Model | Din pris |
T-shirt | 40,00 kr. |
Singlet | 40,00 kr. |
Løbejakke | 250,00 kr. |
Vil du være med?
Så er det blot at udfylde nedenstående formular, så vi kan få sat gang i tingene. Om størrelsen kan vi sige, at det er helt mainstream – de er hverken store eller små i størrelserne.
Indtast dine oplysninger herunder, hvis du ønsker at få del i klubtøjet:
FRISTEN ER UDLØBET FOR DENNE GANG