Afgivelse af egenerklæring til FATCA og CRS formål.

Læs vejledningen nederst på siden

Indledningsvist skal vi bruge basisoplysningerne om selskabet

Udfyld venligst oplysningerne nedenfor:

Jeg bekræfter herved, at oplysningerne i denne blanket er korrekte og fuldstændige. Jeg er indforstået med, at oplysningerne kan bruges til indberetning til skattemyndighederne efter de til enhver tid gældende regler. Læs om indsamling, brug og videregivelse af oplysninger i Generelle forretningsbetingelser, som kan findes på pengeinstituttets hjemmeside. Jeg bekræfter at informere de eventuelle kontrollerende personer, hvis data jeg har opgivet ovenfor, om den nævnte mulighed for videregivelse af informationerne i denne blanket. Såfremt oplysningerne ændres, vil jeg rette henvendelse til pengeinstituttet inden 30 dage med henblik på at opdatere blanketten.

Clear Signature
Underskriv her med din mus eller tilsvarende værktøj

Vejledning
CRS, FATCA og lokal lovgivning i Danmark indebærer, at pengeinstituttet er forpligtet til at indhente og indberette visse oplysninger til SKAT. Forpligtelsen indebærer bl.a. indberetning af kontohavers skattemæssige hjemsted og omfanget af indeståender mv.

Vejledningen er af generel karakter og den indeholder en overordnet beskrivelse af udvalgte begreber. Den indeholder dermed ikke alle elementer. Der henvises til lovgivningen ved behov for yderligere information.

FATCA
“FATCA” står for “Foreign Account Tax Compliance Act” og er en amerikansk lovgivning som blev vedtaget af den amerikanske kongres i marts 2010. Der er indgået en aftale mellem Danmark og USA om at gennemføre forpligtelserne iht. FATCA i dansk lovgivning. De forpligtelser, der følger af aftalen indebærer hovedsagelig;

  1. en forpligtelse for finansielle institutter til at identificere finansielle konti som indehaves af amerikanske personer,
  2. en forpligtelse for finansielle institutter til at indberette oplysninger til SKAT om de konti som identificeres, og
  3. en forpligtelse for SKAT til at videresende de modtagne oplysninger til de amerikanske skattemyndigheder.

CRS
“CRS” står for “Common Reporting Standard”. CRS er en global standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti/produkter mellem skattemyndigheder i andre lande. Iht. CRS skal finansielle institutter identificere (juridiske) personer, som har skattemæssigt hjemsted i andre lande og de finansielle konti personen har. Den finansielle institution er forpligtet til at rapportere oplysningerne til skattemyndighederne i det land, hvor personen har hjemsted.
Dette indebærer, at hvis en kontohaver har skattemæssigt hjemsted i et andet land end Danmark, er den finansielle institution forpligtet til at indberette oplysningerne i denne blanket samt årligt indberette oplysninger om finansielle konti til SKAT, som sender oplysningerne til andre (CRS) lande.
Yderligere information om CRS fremgår af følgende link: http://www.oecd.org/tax/automatic-exchange

Bemærk

  1. Kontohaveren er den juridiske person, som har ret til indtægter og/eller aktiver relateret til en konto.
  2. Ved flere kontohavere skal der anvendes en separat blanket for hver enkelt kontohaver.
  3. Denne blanket kan kun anvendes, hvis kontohaver er en juridisk person (selskab mv.) eller en finansiel enhed.
  4. Hvis du har skattemæssigt hjemsted i flere end tre lande, udfyldes flere eksemplarer af denne blanket.
  5. Hvis denne blanket ikke er tilstrækkelig til at bekræfte kontohavers FATCA status, eksempelvis for ikke-deltagende finansielle institutter eller finansielle institutter udenfor FATCA partner-jurisdiktioner, må en W-8BEN-E – blanket tillige udfyldes.
  6. Selskaber der er skattepligtige i USA (fx hvis selskabet er stiftet og registreret i USA eller har hovedsæde i USA) skal benytte blanket W-9.
  7. Pengeinstituttet yder ikke skatterådgivning eller fastslår, hvor der måtte være skattemæssigt hjemsted.
    Spørgsmål om, hvorledes skattemæssig hjemsted afgøres, må rettes til en skatterådgiver eller til den lokale skattemyndighed.

 

Definitioner
Aktivt ikke-finansielt selskab (Aktiv ikke-finansiel enhed – Aktiv NFE)
Et selskab hvor mindre end 50% af bruttoindkomsten og selskabets aktiver var passiv(e) i foregående kalenderår. Som passiv indkomst anses udbytte, renter, lejeindtægter mv. Passive aktiviteter er aktiviteter, der genererer passiv indkomst.

Som en aktiv ikke-finansiel enhed betragtes eksempelvis også:

  • Alm. erhvervsdrivende virksomheder – selskaber hvor mere end 50 % af indtægten kommer fra fremstilling og/eller salg af varer- og ikke-finansielle tjenesteydelser.
  • Børsnoterede selskaber, der er NFE – et børsnoteret selskab eller et nærtstående selskab (datterselskab) til et
    børsnoteret selskab.
  • Myndighedsenheder og internationale organisationer og selskaber som ejes udelukkende af sådanne.
  • Religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle enheder, eller enheder med
    uddannelsesmæssige formål og som er fritaget for indkomstskat i sit hjemland. Samt ingen aktionærer eller medlemmer har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver, – lovgivningen eller vedtægterne forhindrer udlodning til andet end formålet og ved eventuel likvidation skal alle aktiver udloddes til en anden non-profit organisation eller offentlig myndighed.
  • Holdingselskaber – selskaber som kun ejer datterselskaber som er ikke-finansielle enheder (dvs. ejer ikke finansielle institutter).
  • Opstartsselskaber – selskaber som er i opstartsfasen og endnu ikke driver nogen virksomhed (de første 2 år).
  • Selskaber i likvidation eller konkurs
  • Finansselskaber – selskaber som beskæftiger sig med finansiering indenfor koncerner hvor ingen driver
    virksomhed som finansielt institut.

CRS – deltagende lande
Et land som har indført CRS og som har underskrevet en international aftale med det land, hvor den finansielle konto er oprettet, dvs. det land hvor den finansielle institution er hjemmehørende. For mere information om, hvilke lande som anses for at være CRS – deltagende lande, se den officielle liste offentliggjort af OECD: http://www.oecd.org/ctp/exchange-of-tax-information/MCAA-Signatories.pdf

Selskab/Enhed
Enhver juridisk person eller anden juridisk ordning såsom et selskab, et interessentskab, en trust eller en fond.

FATCA Partner Jurisdiktion
Et land som har indgået en aftale (IGA) med USA om udveksling af information i henhold til FATCA. En oversigt over hvilke lande som har indgået en aftale med USA for at gennemføre FATCA fremgår af følgende link: http://www.treasury.gov/resource-center/tax-policy/treaties/Pages/FATCA-Archive.aspx

Finansielt institut
Som finansielt institut anses et forvaltningsinstitut, indskudsinstitut, investeringsenhed og specificerede forsikringsselskaber.

En enhed er endvidere et finansielt institut hvis den i sin erhvervsmæssige virksomhed, eller hvis den administreres af en anden enhed som i sin erhvervsmæssige virksomhed, udfører en eller flere af følgende aktiviteter for en kundes regning:

  1. handel med værdipapirer eller andre finansielle instrumenter
  2. individuel og kollektiv porteføljeforvaltning, eller
  3. i øvrigt investerer, administrerer eller forvalter kapital.

Finansiel konto
En finansiel konto er en konto, der føres af et finansielt institut og som er:

  1. indskudskonti – f.eks. alm. indlåns- og opsparingskonti,
  2. depotkonti (værdipapirer),
  3. i øvrigt investerer, administrerer eller forvalter kapital.
  4. forsikringsaftaler med kontantværdi og livrenteaftaler

GIIN-nr.
Et GIIN-nr. (19 tegn) er et globalt identifikationsnummer (Global Intermediary Identification Number) som et finansielt institut får efter at have  registreret sig hos amerikanske Internal Revenue Service (IRS) i overensstemmelse med FATCA-regelsættet.

Kontohaver
Som kontohaver anses den (juridiske) person som er registreret eller identificeret som ejer af en finansiel konto/produkt.
En person, som ikke er et finansielt institut, og som ejer en finansiel konto/produkt til fordel for eller for regning af en anden person som befuldmægtiget, depositar, forvalter, underskriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellemmand, betragtes ikke som indehaver af kontoen, og denne anden person betragtes som indehaver af kontoen. Dette gælder dog ikke, når en advokat forvalter en finansiel konto til fordel for en klient.

Kontrollerende person
Som kontrollerende person anses en fysisk person, som udøver kontrol over en enhed (sædvanligvis som ejer mere end 25 %).

For så vidt angår trusts betyder det stifteren, forvalteren, (eventuel) protektor, den begunstigede eller andre fysiske personer, der udøver kontrol over trusten. For andre juridiske personer, der ikke er en trust betyder udtrykket personer i en tilsvarende stilling.

Passivt selskab (Passiv ikke-finansiel enhed – Passiv NFE)
Som Passivt ikke- finansielt selskab anses selskaber, som ikke er et finansielt institut eller et aktivt ikke-finansielt selskab. Efter CRS er et Passivt ikke-finansielt selskab også en investeringsenhed, hvis bruttoindtægter hovedsaglig kommer fra investering/geninvestering i eller handel med finansielle aktiver, som er professionelt forvaltet af et andet finansielt institut, og som er beliggende i et ikke-deltagende CRS-land. Disse selskaber skal dog anføre kategorien under finansielt institut.

Passiv indkomst
Passiv indkomst kan eksempelvis være udbytte og renter. Det kan også være leje og royalty.
Endvidere kan det være livrente, kapitalgevinster ved salg af en sådan type ejendom som kan give passiv indkomst samt visse forsikringsudbetalinger.

Skatteregistreringsnummer
Et skatteregistreringsnummer, Tax Identification Number (TIN) er en skattepligtiges identifikationsnummer. Ikke alle lande udsteder skatteregistreringsnumre, men har andre former for numre til brug for identifikation af skattemæssige hensyn. Information om udformningen af skatteregistreringsnumre findes på OECD’s hjemmeside via følgende link:
http://www.oecd.org/tax/automatic-exchange/crs-implementation-and-assistance/tax-identification-numbers/#d.en.347759.

Skattemæssigt hjemsted
Amerikansk statsborgerskab/hjemsted
Du anses generelt for at have hjemsted i USA, hvis du har bopæl i USA, er amerikansk statsborger (inklusive personer med dobbelt statsborgerskab), ejer fast ejendom i USA, har gyldig arbejdstilladelse (såkaldt “Green Card”) eller har permanent ophold i USA. Hvis du har hjemsted i USA, kan du være skattepligtig der.

Juridiske personer
Juridiske personer har skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvis de enten er registreret i Danmark eller hvis ledelsen af selskabet udføres fra Danmark. Også juridiske personer der er stiftet eller registreret udenfor Danmark kan anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvis ledelsen af selskabet udføres fra Danmark.

Filialer
En filial har sædvanligvis skattemæssigt hjemsted i det land, som den virksomhed filialen tilhører, har hjemsted.

Fysiske personer
Personer som bor i Danmark eller som opholder sig i Danmark i 6 måneder eller mere eller som tidligere har boet i Danmark og har opretholdt tættere tilknytning til Danmark, skal betale skat i Danmark af deres globale indkomst.

Hvornår har en person skattemæssigt hjemsted i et andet land?
Hvert enkelt land har sine egne regler for hvordan skattemæssigt hjemsted bestemmes. Information om reglerne for
skattemæssigt hjemsted i et givet land findes på OECD’s hjemmeside via følgende link:
http://www.oecd.org/tax/automatic-exchange/crs-implementation-and-assistance/tax-residency/#d.en.347760

Hvis der er spørgsmål til, hvorledes det skattemæssige hjemsted afgøres så kontakt en skatterådgiver eller de lokale skattemyndigheder.

Sponsor (Administrerende enhed)
En administrerende enhed (Sponsoring Entity) er en enhed som har registreret sig hos det amerikansk skattevæsen (IRS) for på en andens vegne at opfylde kravene i FATCA-aftalen.